Vi har samlet 144 skobænke fra 4 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-10%
-17%
-33%
-15%
-25%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 4 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En skobænk skal løse to opgaver på én gang: give et sted at sidde, mens man tager sko af og på, og få skoene væk fra gulvet. De fleste skobænke gør det ene godt og det andet halvt. Enten er der masser af plads til sko, men bænken er for lav og for smal at sidde på — eller også er der en fin siddeplads over en hylde, der ikke kan rumme familiens støvler.
Entréen er samtidig det sted i boligen, hvor møbler bliver hårdest behandlet. Der kommer vand ind, der kommer sand ind, og møblet bliver brugt hver eneste dag af folk med travlt. Derfor handler valget af skobænk mere om mål, konstruktion og materiale end om, hvordan den tager sig ud på et produktbillede.
Den åbenlyse forskel er siddepladsen — og den er ikke kosmetisk. At kunne sidde ned, mens man snører støvler eller hjælper et barn i gummistøvler, er forskellen på en entré, der fungerer om morgenen, og en der ikke gør.
Den mindre åbenlyse forskel er, at en skobænk skal være bygget til at bære et menneske. En skohylde skal bære sko. Det stiller helt andre krav til rammen, til benene og til den plade, du sætter dig på. En skoreol med en pæn topplade er ikke det samme som en skobænk, selvom den ligner.
Til gengæld rummer en høj skoreol som regel flere par på samme gulvareal. Er pladsen din største udfordring, og du sjældent har brug for at sidde ned, kan et skoskab være det rigtigere møbel.
Start med at måle væggen, og gør det med en tommestok frem for et skøn. Husk at regne med, at en dør skal kunne åbne, og at der skal være gang forbi bænken, når nogen sidder på den.
Tæl derefter skoene — de sko, der reelt står fremme, ikke dem i kælderen. Et almindeligt husstandsproblem er, at skobænken er dimensioneret til hverdagens sko, hvorefter vinterstøvler, gummistøvler og fodboldstøvler bliver hjemløse. Vælger du en skobænk med hylder, så tjek højden mellem hylderne, hvis der skal stå støvler.
En brugbar rettesnor er at vælge lidt mere kapacitet, end du tror, du har brug for. Sko formerer sig, særligt i familier med børn.
Siddehøjden er det vigtigste mål på en skobænk, og det er også det, der oftest er forkert. En almindelig, behagelig siddehøjde ligger omkring de 45 cm, som en spisestuestol har. Lavere end det, og du skal falde ned i møblet og mase dig op igen — hvilket især er svært, hvis man har ondt i knæene eller er ældre.
Problemet er, at mange skobænke er lave, netop fordi de er bygget om skohylder, ikke om siddende mennesker. Det er værd at kigge specifikt efter højden, før du bestiller.
Dybden skal kunne rumme en voksensko, der typisk fylder omkring 30 cm. Er bænken for lav i dybden, kommer hælene til at stikke ud i gangarealet. Er den for dyb, æder den entréen.
Det her er hovedvalget, og det afhænger af, hvordan din husstand faktisk opfører sig.
Skoene er nemme at komme til, og de tørrer. Til gengæld ser man dem, og en entré med åbne skohylder ser rodet ud, medmindre nogen holder orden. De er også de letteste at gøre rene.
Skjuler rodet og er tilgivende — man kan smide skoene i frem for at stille dem pænt. Ulempen er, at våde sko i en stofkurv ikke tørrer, og at kurve rummer færre par, end hylderne under dem kunne.
Den pæneste løsning og den, der samler mindst støv. Men lukkede skabe har ringere luftskifte, og våde sko lukket inde bag en låge er den sikreste opskrift på lugt.
Vippeskuffer — de skrå rum, der klapper ud — er en klassisk løsning, fordi de fylder meget lidt i dybden. Det gør dem gode i smalle entréer og gangarealer.
Prisen er kapacitet og fleksibilitet. Skoene skal ligge fladt og skråt, så høje støvler passer sjældent, og tykke vintersko kan gøre det svært at lukke skuffen. Vippeskuffer er bedst til flade sko, sneakers og sko, der bruges dagligt — ikke til at opbevare hele årets fodtøj.
Kig efter, hvordan hængslet er lavet. Vippemekanismen er den del af møblet, der bliver brugt flest gange, og på de billigste modeller er den også den første, der giver op.
Dette er den overvejelse, folk fortryder at have sprunget over. En entré i Danmark modtager våde sko en stor del af året, og en skobænk, der ikke kan komme af med fugten, ender med at lugte — og i værste fald med at pladen bliver ødelagt indefra.
Vil du have lukkede rum, så kig efter ventilationshuller, en ryg der ikke er helt tæt, eller en løsning med rist frem for massiv bund. Skal du kun have ét råd med herfra: giv de våde sko et sted, hvor luften kan komme til, og gem dem ikke bag en tæt låge.
En dryppebakke eller en aftørrelig bundplade under nederste hylde er en lille detalje, der forlænger møblets levetid mærkbart.
En hynde gør skobænken markant mere behagelig, og den dæmper også lyden af, at nogen sætter sig hårdt. Det afgørende spørgsmål er, om betrækket kan tages af og vaskes. I en entré bliver hynden udsat for våde jakker, sand fra bukseben og hundepoter.
Kan betrækket ikke tages af, bliver hynden før eller siden det, du gerne vil skifte, og så er du afhængig af, at møblets mål passer til en hynde, du kan købe løst. Kunstlæder og voksdug kan tørres af og er praktiske, men de er koldere at sætte sig på og kan krakelere med tiden.
En skobænk bliver ikke sat sig forsigtigt på. Den bliver landet på — ofte af en voksen med en taske i hånden. Derfor er konstruktionen vigtigere end på et møbel, der bare skal stå.
Kig efter, om bænken har en ryg eller tværafstivning, der forhindrer, at rammen kan skvatte sidelæns. Kig efter, hvordan benene er fastgjort — er de skruet direkte ind i en spånplade, er det møblets svageste punkt. Er der angivet en maksimal belastning, så tag den alvorligt, også selvom du selv vejer mindre: bænken bliver også brugt til at stille kasser og indkøbsposer på.
Mange skobænke sælges som en del af et entrésæt med knagerække eller en overskabsdel. Det kan være en effektiv brug af væggen, og det giver en samlet løsning, hvor jakker, tasker og sko har hver deres plads.
Vær opmærksom på ét forhold: sidder knagerækken lige over bænken, hænger våde jakker ned i nakken på den, der sidder. Er der ryglæn, løses det. Er der ikke, bør knagerne enten sidde højt eller lidt til siden.
En vægmonteret bænk giver frit gulv nedenunder, hvilket gør entréen lettere at støvsuge og får rummet til at virke større. Men en svævende bænk skal bære en voksen, og det stiller reelle krav til vægen og til beslagene. På en let skillevæg eller en gipsvæg uden lægter er det ikke en opgave, du bør improvisere dig igennem — spørg en håndværker, hvis du er i tvivl om, hvad din væg kan bære.
Den fritstående skobænk er langt mere tilgivende og kan flyttes. Er den høj og smal, eller står der børn på den, bør du alligevel overveje at fastgøre den til væggen med et vippesikringsbeslag.
De billigste skobænke er lette pladekonstruktioner med samlebeslag, ofte lave og med begrænset kapacitet. De fungerer i en lille husstand med få sko og lidt slid.
I mellemklassen får du kraftigere plader eller metalrammer, ordentlige hængsler på vippeskufferne, en reel siddehøjde og som regel en aftagelig hynde. Det er her, de fleste finder balancen.
I den dyre ende ligger massivt træ, snedkerede samlinger og entréserier, hvor bænk, knagerække og skab er tænkt sammen. Du betaler for holdbarhed og for, at møblet kan tåle at blive slidt uden at se slidt ud.
Tør bænken af med en hårdt opvredet klud frem for en våd, særligt hvis den er af plade. Vær opmærksom på kanterne — det er her, vand trænger ind. Massivt træ kan olieres eller sæbebehandles efter behov, og små skader kan slibes væk.
Det afhænger helt af hyldedybden og af, hvad slags sko du har. Regn med færre par, end billedet i produktbeskrivelsen viser — de billeder er som regel taget med flade dameskoen, ikke med vinterstøvler.
Ja, men vælg materiale derefter. Bryggers og entré med gulvvask taler for metal, bambus eller massivt træ frem for ubeskyttet spånplade.
En lav, bred bænk står som regel stabilt. Er møblet højt, smalt eller kombineret med en overdel, bør det fastgøres — især i hjem med børn, der klatrer.